Ekstern støj og vibrationer til omgivelserne
Ødegaard & Danneskiold-Samsøe har omfattende erfaring inden for støj og vibrationer i det eksterne miljø.
Skrappe støjkrav stiller store krav, når nye kraftværker skal etableres, eller når det eksisterende værk ombygges.
Vi har erfaring i at opstille konkrete løsningsforslag samt vurdere de økonomiske konsekvenser.

- Miljøgodkendelse
- Målinger og beregninger
- Dæmpning af støj
- Dæmpning af vibrationer
- Støjkrav til leverandører
- Opstilling af handlingsplan
- Specialdesign af lyddæmper
- Pulsations-udjævning
- Elastisk opstilling af maskiner
Kraftværker - Ekstern støj
Introduktion Med basis i miljøbeskyttelsesloven har Miljøstyrelsen fremsat vejledende grænseværdier for støj og vibrationer.
Siden 1997 er kravene til den eksterne støj i form af et maksimalt tilladeligt støjniveau, målt som det A-vægtede støjniveau, blevet udvidet med krav specifikt til den lavfrekvente støj. Hermed er der tre typer grænseværdier, som skal overholdes for den eksterne støj fra kraftværker.
- A-vægtet støjniveau (20-20.000Hz)
- Lavfrekvent støjniveau (10-160Hz)
- Infralyd (5-20Hz)
Med hensyn til vibrationer i omgivelserne gælder der også en grænseværdi. Nemlig det KB-vægtede accelerationsniveau.
- Vibrationsniveau (1-80Hz)
Ødegaard & Danneskiold-Samsøe er specialister inden for området akustik, støj og vibrationer, og vi har opbygget erfaring med at håndtere sager af denne type, siden firmaet blev grundlagt i 1980.
Løsning af problemer med støj og vibrationer Ødegaard & Danneskiold-Samsøe udfører en lang række opgaver med konkret rådgivning om løsning af støj- og vibrationsproblemer på kraftværker.
Certificeret af Miljøstyrelsen Ødegaard & Danneskiold-Samsøe har stor erfaring med eksterne støjsager og er certificeret under Miljøstyrelsens godkendelsesordning til at udføre støj- og vibrationsundersøgelser i miljøsager.
Miljøgodkendelse En miljøgodkendelse gives af myndigheden, når et autoriseret firma kan dokumentere, at kravene er overholdt.
Det kræves normalt, at der foretages målinger på alle kraftværkets støjkilder som basis for beregning af støjbelastningen.

Projektering Det er vigtigt, at vi som special-rådgivere allerede involveres i samarbejdet mellem bygherre, rådgiver og leverandører i projekteringsfasen. Så er det muligt at skabe og fastholde et overblik over støjforholdene for kraftværket.
- Støjmæssig projektering
- Overholdelse af myndighedskrav
- Myndighedsbehandling
- Støjkrav til leverandører
- Deltagelse i projektmøder
Støjkortlægning En støjkortlægning udarbejdes for at give overblik og for at dokumentere overholdelse af de stillede krav. Ofte præsenteres støjbelastningen til kraftværkets omgivelser med et farvelagt støjkort.

Kortlægningen håndteres i en model, så overskridelse af støjkravene kan identificeres, og en prioritering af støjdæmpende tiltag kan foretages.

- Støjkortlægning
- Dæmpningsforslag
- Handlingsplan for støjdæmpning
Den opbyggede computermodel kan benyttes løbende ved udvidelser og ændringer. Ved overskridelser af støjkrav kan modellen benyttes i forbindelse med en handlingsplan for at nedbringe støjbelastningen.
Tilsyn Det er vigtigt, at detaljerne bliver udført korrekt for at sikre opnåelse af de krævede støj- og vibrationsforhold. Derfor foretager vi tilsynsbesøg under udførelsen.
Målinger Ødegaard & Danneskiold-Samsøe råder over udstyr til måling af alle former for støj og vibrationer.
Beregninger Ødegaard & Danneskiold-Samsøe har helt moderne og opdaterede beregningsværktøjer og kan derigennem sikre en effektiv analyse og dokumentation. Værktøjerne er dels kommercielle programmer, dels egenudviklede programmer til supplement eller til særligt avancerede analyser.
Vibrationsisolering Ødegaard & Danneskiold-Samsøe har stor erfaring i at designe en optimal elastisk opstilling af maskiner. Dette har i mange sager været en vigtig del af den komplette problemløsning.
Specialdesignet lyddæmper Standardlyddæmpere kan ofte benyttes. Det er imidlertid ikke altid tilfældet, og Ødegaard & Danneskiold-Samsøe har mange års erfaring i at designe specielt tilpassede lyddæmpere, som virker optimalt på det aktuelle anlæg eller den aktuelle motor.
Pulsationsudjævning For nogle motorer kan trykpulsationer fra motoren i nogen grad udjævnes ved tilpasning af udstødningssystemet. Dette kan reducere støjen gennem udstødningen fra motoren. Ødegaard & Danneskiold- Samsøe har udviklet et simuleringsprogram for akustisk optimering af manifold og udstødningssystem.
Udvalgte projekter:
- Sundsværket, Thorshavn
- Tistrup Kraftvarmeværk
- Nykøbing Mors Kraftvarmeværk
- Århus Nord, Forbrændingsanlæg
- Frederikssund Kraftvarmeværk
- Madsneøværket
|