Ekstern Støj og vibrationer til omgivelserne
Ødegaard & Danneskiold-Samsøe har omfattende erfaring inden for støj og vibrationer i det eksterne miljø.
Skrappe støjkrav stiller store krav, når der skal etableres nye virksomheder og trafikanlæg.
Vi har erfaring i at opstille konkrete løsningsforslag samt vurdere de økonomiske konsekvenser.

- Virksomheder
- Vindmøller
- Skydebaner
- Restaurationer
- Motorsportsbaner
- Vejtrafik
- Togtrafik
- Flytrafik & flyvepladser
- Hurtigfærger
- Miljøgodkendelse & VVM
- Støjkortlægning
- Konsekvensvurderinger
- Støj og vibrationer
- Målinger og beregninger
- Dæmpning af støj
- Dæmpning af vibrationer
- Opstilling af handlingsplan
- Støjkrav til leverandører
Ekstern Støj
Introduktion Den generelle fokusering på miljø og støjforhold har medført krav til støj og vibrationer i form af grænseværdier for en hel række virksomheder og aktiviteter. Med basis i miljøbeskyttelsesloven har Miljøstyrelsen fremsat vejledende grænseværdier for støj og vibrationer. Følgende områder er inddraget:
- Virksomheder generelt
- Vindmøller
- Skydebaner
- Restaurationer
- Motorsportsbaner
- Vejtrafik
- Togtrafik
- Flytrafik & flyvepladser
- Hurtigfærger
For hvert af de ovennævnte områder er der udarbejdet vejledninger omhandlende de støjmæssige forhold, og grænseværdier for den maksimale støjbelastning til omgivelserne er fremsat.
Ødegaard & Danneskiold-Samsøe er specialister inden for områderne akustik, støj og vibrationer, og vi har opbygget erfaring med at håndtere sager af denne type siden firmaet blev grundlagt i 1980.
Løsning af problemer med støj og vibrationer
Ødegaard & Danneskiold-Samsøe udfører en lang række opgaver med konkret rådgivning om løsning af støj- og vibrationsproblemer.
Certificeret af Miljøstyrelsen Ødegaard & Danneskiold-Samsøe har stor erfaring med eksterne støjsager og er certificeret under Miljøstyrelsens godkendelsesordning til at udføre støj- og vibrationsundersøgelser i miljøsager.

Miljøgodkendelse En miljøgodkendelse kan gives på forhånd inden virksomheden/anlægget er opført. Dette opnås blandt andet ved at dokumentere overholdelse af de gældende støjkrav for omgivelserne. Dokumentationen baseres på beregnet støjbelastning, hvor støjkilder, driftstider, trafikmængder og anlæggets udformning er fastlagt.
For eksisterende virksomheder er det nødvendigt at foretage målinger på alle relevante støjkilder. Derefter laves en støjkortlægning af virksomheden, og om nødvendigt foreslås en effektiv dæmpning af de mest støjende kilder. Sluttelig dokumentere overholdelse af myndighedskravene.
VVM VVM betyder vurderinger af virkninger på miljøet. Ødegaard & Danneskiold-Samsøe har erfaring med støjundersøgelser i forbindelse med VVM-redegørelser. Denne type undersøgelser udføres for større nyanlæg som f.eks. nye veje, nye jernbanestrækninger og vindmølleparker.
Projektering Det er vigtigt, at vi som special-rådgivere allerede involveres i samarbejdet mellem bygherre, rådgiver og leverandører i projekteringsfasen. Så er det muligt at skabe og fastholde et overblik over støjforholdene.
- Støjmæssig projektering
- Overholdelse af myndighedskrav
- Myndighedsbehandling
- Støjkrav til leverandører
- Deltagelse i projektmøder
Tilsyn Det er vigtigt, at detaljerne bliver udført korrekt for at sikre opnåelse af de krævede støj- og vibrationsforhold. Derfor foretager vi tilsynsbesøg under udførelsen.
Målinger Ødegaard & Danneskiold-Samsøe råder over udstyr til måling af alle former for støj og vibrationer.
Beregninger Ødegaard & Danneskiold-Samsøe har helt moderne og opdaterede beregningsværktøjer og kan derigennem sikre en effektiv analyse og dokumentation. Værktøjerne er dels kommercielle programmer, dels egenudviklede programmer til supplement eller til særligt avancerede analyser.
Støjkortlægning En støjkortlægning udarbejdes for at give overblik og for at dokumentere overholdelse af de stillede krav. Ofte præsenteres støjbelastningen til omgivelserne med et farvelagt støjkort (eksempel på forsiden).

Der opbygges en computermodel af virksomheden/anlægget med støjkilder og omgivelser, så støjbelastningen kan beregnes. Resultatet viser, om støjkravene er overholdt, og hvad årsagen er til eventuelle overskridelser. Dermed kan en overskridelse af støjkravene omsættes til, hvilke støjdæmpende tiltag, der vil virke.
- Støjkortlægning
- Dæmpningsforslag
- Optimering af støjskærme
- Handlingsplan for støjdæmpning
Den opbyggede computermodel kan benyttes løbende ved udvidelser og ændringer. Ved overskridelser af støjkrav kan modellen benyttes i forbindelse med en handlingsplan for at nedbringe støjbelastningen.
Udvalgte projekter
- Metroens Kontrolcenter, CMC
- Aller Trykkeri
- Carlsberg Malteri
- Hurtigfærgen Willum Clausen
- Farum Miljøcenter
- TV2/Fyn, ny TV-station
- DGI-byen, København
|